I nyere tid er det især markedsforholdene, der har skabt skiftevis gode og dårlige tider for landbruget. For Anders var idealet et frit landbrug på et frit marked, men virkeligheden har sjældent svaret til idealerne. Derfor har landbruget haft brug for regeringens støtte i krisetider, mens det på andre tidspunkter har bedt sig fri for enhver politisk indblanding.
Landbrugsrådet af 1919 gav landbruget indflydelse. Det var ganske vist en svaghed, at husmændene i begyndelsen stod udenfor. Til gengæld blev rådet styrket, da Madsen-Mygdal, rådets første præsident, blev landbrugsminister i 1920 (og senere også statsminister). Også senere præsidenter har enten selv været medlemmer af Folketinget (eller Landstinget) eller i det mindste haft tætte forbindelser til partiet Venstre. Det betød, at en landbrugsminister – der normalt også selv var landmand – kunne undgå megen politisk uro med et godt forhold til Landbrugsrådet. Landbrugets betydning for samfundsøkonomien gjorde det i øvrigt svært ikke at føre en landbrugsvenlig politik – uanset politisk ståsted. For husmændene gjorde Landbrugsrådets tætte forhold til ministeriet det imidlertid svært at stå uden for. De deltog da også i rådet i kriseårene fra 1932-39 og igen fra 1976.
I 1980’rne kom miljø, dyrevelfærd og forbrugerinteresser på den politiske dagsorden. Samtidig var landbrugets betydning for eksporten og beskæftigelsen faldet meget. Landbrugsministeriet kunne vanskeligt fastholde en rolle som landbrugets ministerium, og det blev i 1996 ændret til „Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri“.
1858-59 |
Anders og Kirstine ser dagens lys |
1864 |
Slesvig, Holsten og Lauenburg tabes efter militært nederlag |
1875 |
Estrup danner regering |
1882 |
Anders og Kirstine flytter ind på Svejstrup Østergård |
1885 |
Anders bliver formand for Skanderborg Landboforening |
1890 |
Socialdemokratiet kræver 8 timers arbejdsdag |
1898 |
Jydsk Andels Foderstofforretning stiftes |
1899 |
Første lov om oprettelse af statshusmandsbrug |
1901 |
Systemskiftet og den første Venstreregering |
1914 |
Første verdenskrig bryder ud |
1915 |
Almindelig valgret, også for kvinder |
1919 |
Landbrugsraadet oprettes |
1920 |
Sønderjylland genforenes med Danmark |
1925 |
Andelsbanken lukker |
1928 |
Anders dør |
1931 |
Landbrugskrise og rekordstor arbejdsløshed |
1933 |
Kanslergadeforliget, landbrugsstøtte og socialreform |
1940 |
Tyskland besætter Danmark |
1941 |
Kirstine dør |
1959 |
Arbejdsugen nedsættes fra 48 til 40 timer |
1968 |
Dansk industrieksport overstiger landbrugseksporten |
1901 |
Systemskiftet og den første Venstreregering |
1970 |
Rødstrømperne demonstrerer for ligeløn |
1972 |
Danmark tilslutter sig EF |
1973 |
Oliekrise |
1989 |
Berlinmurens fald |
1992 |
Danmark vinder EM i fodbold |
2005 |
Andelsbladet udkommer for sidste gang |
2009 |
Landbrug og Fødevarer bliver landbrugets ny toporgan |
Oversigtskort |
M. R. Nissen: Landbrugets politiske magt – myte eller realitet?, Økonomi & Politik 2009, nr.3, s.39-60
E. Helmer Pedersen: Det danske landbrugs historie, IV 1914-1988. Odense 1988