artikler

„Skønt det var meget imod min Vilje, at vi blev Gaardmandsfolk, har Livet jo formet sig forunderligt lykkeligt for os; vi har meget at takke for.“

Sådan udtrykte Kirstine Nielsen det ved parrets sølvbryllup i 1907. Som gårdmandsdatter kendte hun alt til landbrugets besværligheder. Derfor havde hun hellere set Anders i en vellønnet stilling som konsulent end som gårdejer. De første år på Svejstrup Østergård blev da heller ikke nemme, og selv Anders var ved at fortryde: „Efter en 5-6 Aars Forløb havde jeg med Kyshaand modtaget Otto Mønsteds Tilbud [om arbejde] – da kneb det.“

Men så fik de skik på landbruget og økonomien, og ironisk nok endte det med, at det blev den modvillige Kirstine, der kom til at drive gården, mens den ivrige Anders tilbragte en stor del af tiden uden for hjemmet.