artikler

Dengang Anders Nielsen gik ind i foreningsarbejdet, stod landbruget over for store forandringer. Tidligere havde 1700-tallets landboreformer ført til udskiftning af jorderne og til selveje, men med kornkrisen i 1880’rne blev det igen nødvendigt at gå nye veje. En større del af planteavlen veg for en øget animalsk produktion, og det var den omlægning, der gav stødet til de mange andelsselskaber. Den næste store forandring foregik i 1950-60’rne. Landbruget måtte indstille sig på færre lønnede medarbejdere, og traktorernes fremkomst blev det første skridt til en omfattende mekanisering af landbruget.

En højkonjunktur var sat ind et par år efter 2. verdenskrig. Den gavnede landbruget, men også de andre erhverv. Da landbruget fik svært ved at konkurrere med industriens lønninger, brød titusinder af karle og piger op fra landet for at tage ind til byen. I stedet dukkede den lille grå Massey Ferguson-traktor op på gårdene. En mand og en traktor kunne erstatte flere hestespand, og på den måde spare både hestene og en medhjælper eller to. Også mejetærskerne vandt indpas og sparede gårdmændene for en masse arbejde.

Den øgede mekanisering var imidlertid ikke den eneste forandring, der skete i de to årtier. I 1950’rne blev det svært at komme af med varerne på eksportmarkederne, og da samtidigt de hjemlige omkostninger steg stærkt, ja så faldt landmandens indtægter. Han blev nødt til at effektivisere og dermed også at specialisere.