artikler

Kirstine var aktiv inden for mange organisationer. Landbrugsmæssigt var hun engageret i landboforeningerne, Landhusholdningsselskabet og Dansk Andels Ægexport. Lokalt sad hun i menighedsrådet og forsamlingshusets bestyrelse.

På det sociale område var hun optaget af Børnehjemssagen, og så var hun formand for både Hjælpekassen i Dover Sogn og for den lokale Sygeplejeforening. De to formandsposter førte hende videre ind i arbejdet på amtsniveau, men der standsede det ikke. Kirstine blev bestyrelsesmedlem både i „De samvirkende Amtsforeninger af kommunale Hjælpekasser“ og i „Centralforeningen af Hjemmesygeplejevirksomheder i Danmark“. Som der stod i Andelsbladet:

Vi ser, at naar fru N. er gaaet ind for en Sag, har det ikke varet længe, før hun er rykket op i den øverste Ledelse, en naturlig Følge af hendes varme Interesse, hendes Energi og Indsigt … Fru N. er en udmærket Taler. Det er altid uden Forberedelse, naar hun tager Ordet, men ved de Lejligheder, hvor det sker, bliver der snart Stilhed, enten det saa er i mindre eller større Forsamlinger. Hendes klare, rene Stemme gaar igennem til den fjerneste Krog af Salen, og Ordene falder naturligt og sikkert.

Beskrivelsen af Kirstine ligner meget fortællingerne om Anders i hans udadvendte virke. Men de havde jo også begge tidlige erfaringer som undervisere, og begge fik de masser af rutine gennem deres foreningsarbejde. Man kan så overveje, om de mange lighedspunkter gjorde dem til gode støtter for hinanden – eller til en slags konkurrenter?