artikler

Svejstrup Østergård var én af Dovers største gårde, og derfor blev det forventet, at gårdejeren her tog aktivt del i sognets styre. Men ikke Anders Nielsen. Selv om han var Venstremand, skete det, at hans stemte på socialdemokrater til Sognerådet, „dels fordi jeg ønskede de to valgte, men også for ikke at komme med der.“ Anders mente, at det gav alt for meget arbejde, og så var det oven i købet ulønnet – det havde han slet ikke råd til. Derimod gik han - efter det første travle år på Svejstrup Østergård – ind i den lokale landboforening.

Skanderborg Landboforening tilbød – som så mange andre landøkonomiske foreninger – en række aktiviteter, der kunne hjælpe medlemmerne i deres landbrug. Foredrag og udstillinger skulle give den enkelte landmand nye værktøjer til at forbedre sin egen bedrift. Se, det var en tankegang, Anders Nielsen kunne lide.

Som det skulle vise sig mange gange senere, egnede Anders Nielsen sig imidlertid ikke som passivt medlem. Han blev så optaget af arbejdet, at han inden længe blev foreningens formand. Fyrre år senere kunne den daværende formand, Hauberg-Lund da også konkludere, at Anders Nielsen havde været egnen en god mand:

Det var ikke mindst Tilfældet i de daarlige Landbrugstider i Firserne og Halvfemserne. Da øvede De, And. Nielsen, Deres Indflydelse og bidrog til, at Landbruget som Helhed her paa Egnen ved en hurtig Omlægning af Produktionen forblev i Vækst og næsten gik styrket ud af de daarlige Aar.

Anders Nielsen havde lagt sit lokale engagement dér, hvor han mente, det nyttede mest!