artikler

I 1974 flyttede Markus Hansens søn, Knud Arne med sin familie ind på Vestermølle. Han havde drevet Lundbjerggård i sytten år, men ville gerne tilbage til fødegården. Hans far havde været enkemand siden 1960 og boede alene i stuehuset.

Bygningerne på Lundbjerggård blev lejet ud, og de næste 12 år drev far og søn de to gårde sammen. De sidste dyr blev tidligt sat ud, så der kun var planteavl tilbage. Det betød, at behovet for medhjælpere forsvandt. Den sidste forlod Vestermølle i 1980. Knud Arne konstaterede:

Man er jo klar over, at sådan er tiden, og den er løbet fra en gård som Vestermølle. Den er ikke stor nok til at leve af. Den ligger jo meget smukt, men man kan jo ikke have nogen produktion her af hensyn til… Altså vi kunne jo ikke stille en gylletank op hernede

Vestermølles lange historie som hjem og arbejdsplads for en række familier nærmede sig sin afslutning. Omkring 1960 var Skanderborg kommune begyndt at udstykke af Skvæt Mølles gamle jorder. Næsset og Højdedraget trådte frem som parcelhuskvarterer. I 1986 købte kommunen så Vestermølles jord, skov og bygninger. Knud Arne forpagtede jorden for de næste ti år, men så var det slut. I år 2000 forlod den sidste beboer stedet.

Her kunne historien om Vestermølle være endt. Men en kreds af lokale mennesker ville det anderledes. De reddede bygningerne og gav dem nyt indhold. Vestermølle har igen fået en fremtid og alle vi andre en mulighed for at opleve en stump af fortiden.