artikler

Markus Hansen købte Vestermølle i 1927. Det varede ikke længe, før han sad i bestyrelsen for både Skanderborg Landboforening og Skanderborg Bank. Mange andre tillidsposter fulgte efter. Han kom i bestyrelsen for andelsmejeriet, blev medlem af Hedeselskabets repræsentantskab, menighedsrådet og diverse kommissioner.

De mange opgaver betød, at han ofte var væk fra gården. Børnene så langt mindre til deres far, end tidligere generationer på Vestermølle havde gjort det. Arbejdet på gården måtte arrangeres på nye måder.

Selv konstaterede Markus Hansen, at det gjaldt om at stille tingene rigtigt an. Hvis der blev disponeret rigtigt, „kunne en bondemand faktisk have en næsten privilegeret tilværelse og få tid til at dyrke de interesser han eventuel havde ved siden af.“

I Markus Hansens tilfælde var medarbejderne organiseret i et strengt hierarki. Sønnen har senere beskrevet, hvordan medarbejderne gik til spisning i folkestuen i en helt fast rækkefølge. Forrest fik forkarlen, så førstekarlen og så videre. Under spisningen var det kun Markus Hansen og forkarlen, der talte. Gunnar Rasmussen, der blev ansat i 1956 har fortalt, at der gik flere år, inden han kunne få lov til at fodre dyr og køre traktor. De opgaver var kun for de medarbejdere, der havde været længst ansat.

På 400 år havde Vestermølles fæstemøllere udviklet sig til gårdejere, som drev deres landbrug ved hjælp af mellemledere ligesom enhver anden virksomhedsejer.