artikler

I 1905 blev Vestermølles ejer, Christian Løvschall valgt ind i bestyrelsen for andelsmejeriet Nonnebjerg. Ved sin død i 1911 var han formand. Enkens nye mand, Kresten Kristensen, var formand fra 1916 til 1919. Mellem 1940 og 1952 fik Nonnebjerg sin tredje formand fra Vestermølle. Det var Markus Hansen.

De tre mænd repræsenterede en ny tids gårdmænd, der villigt forlod arbejdet på gården for at bruge tid på foreningsarbejde. Det foregik både inden for andelsbevægelsen, i landboforeningerne og for en dels vedkommende også inden for politik, især i partiet Venstre. Kresten Kristensen var ganske typisk. I nekrologen over „den brave og retsindige“ Venstremand blev han omtalt som en foregangsmand inden for plante- og kvægavl, og han blev særlig rost for sine mange tillidsposter.

Nonnebjerg var i øvrigt kun et mindre mejeri, men det havde en pudsig historie. Det blev i 1891 solgt til en farmaceut fra København. Han ville bruge det som forsøgsstation for sit bakteriologiske laboratorium. Han var dog noget uheldig, for Nonnebjerg brændte kun en måned senere. I 1895 ville et konsortium omdanne mejeriet til en fabrik, der skulle levere mælk til England. Inden søtransporten skulle halvdelen af mælken fryses ned, hældes på granfustager, som derefter skulle fyldes op med frisk mælk.

Konsortiet havde eneret på ideen og forkøbsret på mejeriet. Men planerne løb ud i sandet. Så bakkede mælkeleverandørerne ud og endte med selv at overtage mejeriet.