artikler

Mens mølledriften på Vestermølle tog af, gik det den stik modsatte vej med landbruget. I en fortegnelse fra 1920 over de største gårde i Århus Amt havde Fruering-Vitved kommune fået tre ejendomme med. Vestermølle var den ene. De to andre var Herschendsgave og Sophienlund. Vestermølle var på det tidspunkt vurderet til 7 tønder hartkorn efter flere tilkøb af jord i anden halvdel af 1800-tallet.

Når Vestermølles jordbrug havde fået det omfang, var der flere forklaringer. Dels havde en tidligere ejer som Casper Asmussen været ivrig landmand, og dels havde udviklingen gjort mølleriet til en mere og mere tvivlsom forretning. Som landbrug led Vestermølle imidlertid under sine dårlige jorder. Også selv om de var blevet forbedret gennem mergling og gødning. Derfor var skiftende ejere interesseret i at købe bedre jord af naboerne.

I den forbindelse blev 1935 lidt af et jubelår på Vestermølle. Den daværende ejer Markus Hansen købte 20 tønder land af Skvæt Mølles jorder og forpagtede oven i det andre 63 tønder. Og det var god jord. Aftalen blev indgået med Skanderborg Kommune, der havde købt Skvæt Mølle på tvangsauktion. Den hidtidige ejer var blevet gammel, og han havde ikke kunnet føre møllen helskindet igennem den seneste landbrugskrise. Den var en udløber af verdenskrisen, der fulgte børskrakket på Wall Street i 1929.

50 år senere købte kommunen igen en større landbrugsejendom øst for søen. Det var Vestermølle. Denne gang optrådte Markus Hansen som sælger.