artikler

Den 28. juni 1909 trak et heftigt tordenvejr ind over Skanderborg-egnen. Et lyn slog ned og antændte Vestermølles stuehus, der var bygget sammen med møllebygningen. Skanderborgs Brandvæsen var hurtigt fremme, men branden skulle snart vise sig at være det mindste problem. Tordenvejret førte nemlig et voldsomt regnvejr med sig, og det fik vandet i den øverste mølledam til at stige op over dæmningen. Vandet strømmede derefter ned mod møllen med en sådan fart, at træer blev revet op med rode. Den brændte bygning kunne heller ikke modstå presset fra vandet, så den blev skyllet ud i Skanderborg Sø. Hele forløbet var yderst dramatisk, og ødelæggelserne var omfattende.

Allerede ved den forrige oversvømmelse i 1883 havde man talt om at nedlægge den øverste møllesø. Nu havde naturen klaret sagen, og Chr. Løvschall valgte ikke at genopføre den ødelagte dæmning. Han byggede et nyt møllehus ved den nederste mølledam, men med kun én mølle fik kundemølleriet en ende. Det var slut med at underholde omegnens bønder, mens de ventede på at få deres korn malet, som man havde gjort det i flere hundrede år. Sådan gik det mange steder i de år.

Fremover kværnede Vestermølle foder til sine egne dyr. Vandkraften trak også fortsat en båndsav. Og så blev der indrettet et elektricitetsværk. Det sørgede for lys i alle bygningerne – selv i hønsehuset. I 1930´rne leverede elværket også strøm til malkeanlægget. Det har uden tvivl været en stor lettelse i en besætning med 35-40 malkekøer.