artikler

Wilhelm Paulsen købte Vestermølle ved tvangsauktionen i 1825, men beholdt kun ejendommen til 1831. Så solgte han den videre til Rasmus Secher. Salgsprisen lød på 10.500 rigsdaler. Det var mere end det dobbelte af, hvad han selv havde givet, så han har formodentlig været ganske godt tilfreds.

Måske har Rasmus Secher også håbet på at gøre en god handel. Han opkøbte mange ejendomme i de år og ejede et omfattende strøgods. Men noget tyder på, at han især har ønsket at hjælpe en kollega i nød. Secher var norsk-svensk vicekonsul og storkøbmand i Horsens. Han var i kontakt med Peder Isaachsen, der havde været nordamerikansk konsul i Norge, men var gået fallit. Isaachsen flyttede nu ind på Vestermølle, men fik kun kortvarig glæde af de smukke omgivelser. Han døde i september samme år, kun 54 år gammel.

Enken Margrethe Isaachsen, født Aplebye må være blevet boende, for hun købte Vestermølle to år senere for samme pris, som Rasmus Secher havde givet. I folketællingen fra 1834 kan man læse, at hendes tre ugifte døtre på henholdsvis 18, 20 og 22 år også boede der. Den ligeledes ugifte 25-årige Frederik Christian Sommer var ansat som avlsforvalter. Blandt de ni andre ansatte var stuepigen, bryggerpigen, kokkepigen, den ene møllersvend, staldkarlen og avlskarlen ligeledes yngre ugifte folk. Den yngste var den 11-årige Søren. For ham blev der ydet opdragelseshjælp af fattigkassen. Forhåbentlig har enken nydt den ungdommelige stemning efter de foregående tunge år. Læs herom i Vestermølles nordmand.