I 1723 blev Skanderborg Rytterdistrikt opmålt og tegnet på „Koeniglich allergnädigsten Befehl.“ Nord for Fruering og Vestermølle blev der tegnet en langstrakt skov. Størrelsesmæssigt svarer den til den skov, som skovrider Peder Mønster i 1731 omtalte som Fruering Skov. Det er formodentlig her, Rasmus Jensen på Vestermølle har skullet hente sit træ.
Peder Mønster fortalte, at den cirka 53 hektar store skov bestod af ung Opelskning af Risege og Risbøge [unge træer med mange smågrene=ris] samt en Del gamle Bøge og Bøgepur [bøgekrat]. Bortset fra nogle gamle ege i Rindelevgaard Skov, var Fruering Skov den eneste i sognet, der stadig indeholdt gamle træer. Den var altså ikke helt så nedslidt som mange andre skovområder.
Fruerings bønder havde ellers et særligt stort behov for træ til brændsel. På det tidspunkt dækkede tørv en fjerdedel af kronbøndernes brændselsbehov, men Peder Mønster havde udtrykkelig oplyst, at der ikke fandtes tørveskær i Fruering sogn.
|
1700 |
Endnu en rask krig med Sverige |
|
1709-20 |
Store Nordiske Krig |
|
1720 |
Ludvig Holberg udsender Peder Pårs |
|
1733 |
Bønderkarle stavnbindes |
|
1749 |
Kvægpesten hærger den danske kvægbestand |
|
1771 |
Struensee fører reformpolitik |
|
1786 |
Den store Landbokommission nedsættes |
|
1788 |
Stavnsbåndet ophæves |
|
1799 |
P. A. Heiberg landsforvises for samfundssatire |
Oversigtskort |
Læs eventuelt viderePoul Bredo Grandjean: Skove, Moser og Vildtbaner i Skanderborg, Silkeborg og Koldinghus Amter aar 1731, Samlinger til jydsk Historie og Topografi, 3.rk, VI bnd, 1908-10, s.156-212.
Bo Fritzbøger (udg.): Dansk Skovbrug 1710-33. København 1993.