artikler

Den 7. december 1646 forliste en båd på Skanderborg sø. Det skete mellem Ring Kloster og Skanderborg. Der var både mænd og kvinder ombord, og nogle af kvinderne var endda gravide. Alle 25 druknede.

Måske stod Rasmus Jensen inde på bredden og så ulykken ske, men uden at kunne hjælpe. Men hvad skulle alle de mennesker da også ude på søen og så midt om vinteren?

Ja, søvejen var nu engang den korteste vej mellem Ring og Skanderborg. Med hestevogn skulle man enten køre den urimeligt lange vej vest om søen helt ud over Fuldbro Mølle, eller man måtte tage turen øst og nord om søen. Og datidens veje var yderst ringe, især da om vinteren. På den tid gik postruten mellem Skanderborg og Horsens i øvrigt også tværs over søen. I 1650 fritog kongen således et par af Skanderborgs fæstebønder for det sædvanlige pligtarbejde for til gengæld at „flytte og fremføre“ posten.

Vejen øst om Skanderborg sø gik i øvrigt tværs gennem Vestermølles gårdsplads. Noget tyder på, at det gav møllen en ganske særlig betydning i samtiden. Se herom i Den store kartograf og Vestermølle.