Trediveårskrigen var begyndt i 1618, hvor bøhmiske protestanter gjorde oprør mod den katolske kejser. Kejseren slog igen og trængte op i Tyskland. I 1625 gik Christian 4. i spidsen for et modangreb – ikke som dansk konge, for det danske rigsråd var imod, men som hertug af Holsten. Derfor bestod hans hær også af langt flere tyskere end danskere.
Denne blandede hær valgte imidlertid at flygte, da kejserhæren i sommeren 1627 trængte op i Holsten. Flugten gik til Jylland. Her plyndrede Christian 4.s soldater, så man skulle tro, at de havde tilhørt fjenden.
Efter kongens soldater fulgte kejserens. De nåede til Skanderborg i oktober, hvor de indtog slottet. Overalt tog de, hvad de ville have. Man har anslået, at de kostede de arme jyder cirka 400.000 rigsdaler om måneden. Så det var et slemt udpint Jylland, der stod tilbage efter fredsaftalen i foråret 1629.
Hvordan skulle beboerne på Vestermølle og alle de andre jyder dog komme videre derfra?
|
1611-13 |
Kalmarkrigen |
|
1625 |
Christian 4. går ind i Trediveårskrigen |
|
1643-45 |
Torstensonkrigen |
|
1657-60 |
Endnu en svenskekrig |
|
1660 |
Enevælden indføres |
|
1675-79 |
Den Skånske Krig – Griffenfeld arresteres for højforræderi |
|
1683 |
Christian 5. Danske Lov |
|
1688 |
Den store matrikel |
Oversigtskort |
Læs eventuelt videreHelge Søgaard: Rasmus Pedersen Thestrups Stambog. Århus 1972 (Citatet er fra s. 57)
John Danstrup (red.) Danmarks Historie, bnd.7: Christian 4.s Tidsalder 1596-1660. København 1970