artikler

Christoffer Rosenkrands var ud af en fin adelslægt. Alligevel opførte han sig særdeles ufint, da han forfalskede et gældsbrev og bedrog enken efter en af sine gode venner. Falskneriet betød, at han overtog en ejendom, som enken allerede havde solgt til nogle andre. Det satte hende selvfølgelig i en vanskelig situation.

Enken, Karen Strangesdatter, var imidlertid ikke sådan at bide skeer med. På herredagen i Horsens januar 1609 hævdede hun, at hendes underskrift på gældsbrevet var forfalsket. For at bevise det fremlagde hun tretten prøver på sin håndskrift. Samtidig viste hun, at datoen på brevet umuligt kunne passe. Endelig havde hun fire vidner, der havde set Rosenkrands med et gældsbrev, hvor det skyldige beløb var rettet fra 1.000 daler til 5.000 – med en anden slags blæk. På den baggrund gav herredagen Karen Strangesdatter medhold.

Men dermed var sagen ikke slut. Rosenkrands blev nu anklaget for falskneri og ført til Skanderborg Slot. Der blev han fængslet. Efter fire dage gik han til bekendelse og bad om nåde. Samtidig gav han en herredsskriver skylden. Det var ham, der kunne efterligne underskrifter og havde givet Rosenkrands ideen. Herredsskriveren blev hængt, men Rosenkrands slap ikke fri af den grund. Det viste sig, at han yderligere havde bedraget en række småkårsfolk. Allerværst var det, at han havde skrevet et falsk brev i kongens navn og sat et kongeligt segl under det.

I marts 1610 blev Rosenkrands dømt æreløs, dømt til døden og henrettet.