artikler

Skanderborg som købstad! Det må have sat tanker i gang på Vestermølle. En købstad betød nemlig både fordele og ulemper for omegnens beboere.

I en købstad kunne alle slags håndværk – også dem, som var forbudt på landet – frit nedsætte sig. Det trak flere kunder til byen, og så blev der grobund for en øget handel. Købmændene fik mere at leve af, og vareudvalget voksede. Det var i hvert fald ideen bag købstadsprivilegiet.

For beboerne på Vestermølle skulle det altså blive lettere at handle ind. De behøvede ikke længere at køre helt til Horsens eller Århus. Til gengæld blev den lokale handel fordyret. Varerne skulle nemlig fortoldes, når de passerede byporten. Tolden gik i kongens kasse.

Som regel fik købstæderne tildelt deres eget opland, hvor der herskede torvetvang. Det betød, at al omegnens handel kun måtte foregå på torvet i købstaden. Bønderne skulle altså køre deres varer til torvs. Men Skanderborg var klemt. For både Horsens og Århus havde så stort et opland, at der ikke rigtigt blev noget til overs til Skanderborg. Varerne blev også for dyre, når de skulle transporteres fra de østjyske havnebyer ad dårlige landeveje helt til Skanderborg. Derfor fortsatte mange kunder med at køre til Århus og Horsens, når de skulle handle.

Så landbruget blev ved med at være det vigtigste erhverv i Skanderborg. Vestermølles nære købstad var det mere af navn end af gavn!