Da Jyske Lov blev stadfæstet af Valdemar Sejr, var der også tænkt på møllerne. Loven ville forhindre dem i at opføre sig egoistisk. De skulle tværtimod tvinges til at vise hensyn over for hinanden.
Møllerne måtte ikke omdirigere de gamle vandløb. De måtte heller ikke lede vand væk fra andre møller eller fra fiskedammene. Hvis en møller ville opføre en ny mølle, skulle han have sin egen inddæmmede møllesø, hvor han kunne samle sit vand sammen. Han måtte ikke bare lave opstemninger, der kunne berøre andre møllers vandforsyning eller betyde oversvømmelse af bøndernes marker.
Det sidste gav ofte anledning til skærmydsler mellem bønder og møllere. Det skete også for møller Asmussen på Vestermølle i 1840. Hans nabo, Jens Jensen, klagede over ham på grund af vandstanden i mølledammen. Den affære er beskrevet i Asmussen og mølleriet i afsnittet om 1800-tallet.
|
1520 |
Det stockholmske blodbad |
|
1534 |
Skipper Clements bondeoprør knuses under grevens fejde |
|
1536 |
Christian 3. gennemfører Reformationen |
|
1550 |
Christian 3.s danske bibel udkommer |
|
1563-70 |
Den nordiske Syvårskrig |
|
1572 |
Tycho Brahe opdager en ny stjerne |
|
1588 |
Frederik 2. dør og en formynderregering styrer for 11-årige Christian 4. |
|
1596 |
Christian 4. krones – økonomisk højkonjunktur |
Oversigtskort |
Læs eventuelt videreJydske Lov: Som givet i Vordingborg 1241. Vordingborg 2005
Christian Fischer: Tidlige danske vandmøller. Silkeborg 2004
Anna Marie Lebech-Sørensen: Vindmøller og Vandmøller i Danmark. Stenstrup 2001